Baggrund & Bagland

Bykirken har teologisk og relationelt rødder i Pinsekirkerne i Danmark, som i dag er organiseret i netværket Mosaik.

Strukturelt er vi en selvstændig frikirke, som er en del af FrikirkeNet og netværket Mosaik.

Samarbejdsmæssigt ønsker vi at kunne arbejde sammen med alle kristne kirker i Odense og i Danmark.


Bykirkens Historie

Den danske Pinsebevægelse har sit udspring i vækkelsen i Azusa Street, Los Angeles, 1901, og vækkelsen i Wales i 1904-05. Disse vækkelser genopdagede de karismatiske gaver, herunder særligt Helligåndens dåb, og fra starten markerede de sig på mission og socialt engagement i samfundet. I USA gjorde bevægelsen sig bemærket ved at sorte og hvide kunne holde gudstjeneste sammen.

Det var nordmanden og metodistpræsten T. B. Barratt, der efter et besøg i Azusa Street, etablerede Pinsebevægelsen i Skandinavien sammen med svenskeren Lewi Pethrus, tidligere baptistpræst og senere leder af tidens største skandinaviske frikirke på cirka 7.000 medlemmer.

I Danmark blev en af hovedfigurerne i bevægelsen tidens berømte skuespillerinde Anna Larssen (senere fru Bjørner). I Danmark var pinsebevægelsen i sit udspring interkonfessionel, og i begyndelsen var flere folkekirkepræster aktive. Først i 1912 stiftedes bevægelsens første deciderede menighed i Lyngby. I 1928 stiftedes Pinsekirken i Odense.


Bykirkens
vision


Bykirkens Værdier

Skabt med værdi
Vi tror, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har uendelig værdi. Livets udfordringer, fejltagelser og sårbarheder ændrer ikke på dette. Vi ønsker derfor at møde alle med respekt og værdighed, uanset baggrund og livssituation. Ingen af os er perfekte  – vi har alle brug for at tage imod Guds nåde, som kan genoprette og forvandle os.

Inviteret til fællesskab 
Rammen, hvori denne nåde, genoprettelse og forvandling finder sted, er det kristne trosfællesskab. For os kommer dette fællesskab til udtryk i en åndsinspireret, inkluderende, favnende og rummelig kirke, fyldt af Guds fred og kærlighed og af mennesker, der rækker ud mod Jesus Kristus. Gennem Jesus får vi fællesskab med Gud, lærer Ham bedre at kende på vores individuelle trosrejse, hvor vi favnes af Guds fred og kærlighed. Sammen udforsker vi troen, Guds ord i Bibelen og Hans vilje for os. 

Kaldet til at række ud
Troen er personlig, men ikke privat, for troen vokser, når vi deler den med hinanden. Når vi sammen søger Guds sandhed i Bibelen, møder vi nåden og genoprettelsen. Vi erfarer vores egen utilstrækkelighed og får et kald til at træde ind i den forvandling, som Gud ønsker at gøre i os og gennem os. 

Mødet med nåden og genoprettelsen udruster os til at formidle evangeliet til mennesker omkring os, både i ord og handling. Som kirke (menighed) ønsker vi dermed at tage ansvar for den verden, vi er sat i og de mennesker, vi er sat iblandt. Som forskellige individer vil vi på kreative og mangfoldige måder i vores hverdagsliv række ud med den kærlighed, vi selv er blevet mødt med af Den treenige Gud.


tros-
bekendelse

Den apostolske trosbekendelse
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himmelens og jordens skaber.

Og på Jesus Kristus, hans enbårne søn vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, en hellig almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.