Lyt til prædikener
Bykirkens historie på 8 minutter
Bykirken og Pinsebevægelsen
Den danske Pinsebevægelse har sit udspring i vækkelsen i Azusa Street, Los Angeles, 1901, og vækkelsen i Wales i 1904-05. Disse vækkelser genopdagede de karismatiske gaver, herunder særligt Helligåndens dåb, og fra starten markerede de sig på mission og socialt engagement i samfundet. I USA gjorde bevægelsen sig bemærket ved at sorte og hvide kunne holde gudstjeneste sammen.
Det var nordmanden T. B. Barratt, der efter et besøg i Azusa Street, etablerede Pinsebevægelsen i Skandinavien sammen med svenskeren Lewi Pethrus, tidl. Baptistpræst og senere leder af tidens største skandinaviske frikirke på ca. 7000 medlemmer. I Danmark blev en af hovedfigurerne i bevægelsen tidens berømte skuespillerinde Anna Larssen (senere fru Bjørner). I Danmark var pinsebevægelsen i sit udspring interkonfessionel, og i begyndelsen var flere folkekirkepræster aktive. Først i 1912 stiftedes bevægelsens første deciderede menighed i Lyngby. I 1928 stiftedes Pinsekirken i Odense.