Lyt til prædikener
Odense er Danmarks tredjestørste by med 166.305 indbyggere (år 2010). Da byen er spredt over et stort areal, er Odense i nyere tid blevet kaldt for "Danmarks største landsby". Og dét passer egentlig ganske godt til os afslappede og uhøjtidelige fynboer.
Der er cirka 20.000 studerende på videregående uddannelser i Odense, heraf de fleste går på Syddansk Universitet.
Byens store stolthed er naturligvis forfatteren H.C. Andersen, som er født og opvokset i Odense. Det præger bybilledet på mange områder, lige fra statuer og bygninger til stednavne og arrangementer. Odense er en af Danmarks ældste byer og rummer mange historiske og spændende seværdigheder.
Bykirken er centralt placeret i Østergade kun få minutters gang fra Banegårdscentret.
En ny kommunal natvarmestue for hjemløse er ved at blive bygget som nabo til kirken, og det hænger fint sammen med kirkens ønske om at tage vores sociale ansvar seriøst. Vi ønsker at være en kirke for byen, der gør en forskel for mennesker.